Billeder malet i sommeren 2025. Det er et forsøg på at finde motiver i min egen hverdag, i min egen by Slangerup – en den helt igennem almindelige danske provinsby, som Slangerup nu engang er
‘Efter regnen’
30×40 olie
Der er noget smukt over den grå asfalt, og de provinsbyer mange af os lever vores liv i. Fordi vi ikke er turister i vores egne byer, ser vi det ofte ikke

‘Passage mellem husene’
24×30 olie
Det er pudsigt som mennesker i den samme by kan have en fælles identitet som dem der kommer præcist derfra. Så vi samles til byfester, fejrer os selv. Vi mødes i brugsen, hos lægen, på gaden, vi passerer hinanden, og vi nikker og hilser måske
Men i husene er vi noget andet, adskilt, alene, os selv?

‘Grønt i byen’
30×40 olie
Midt i enhver by, mellem huse, asfalt og skilte, findes der små grønne huller, oaser, fristeder og åndehuller. Steder hvor dyr og mennesker søger hen for at trække vejret frit, for at møde naturen, møde hinanden og måske møder sig selv. Og når byen en helt stille, er det grønne her endnu

‘Sprække’
15×30 olie
I centrum af en hver mindre by ligger husene tæt, en række af huse med store vinduer til butikker der ikke mere findes, men som nu er fyldt med provinsens hverdagsnødvendigheder: pizza til at dulme vores indre uro, diverse skønhedssteder, klip og falske sole vi forkæler og forklæder os med, til vi ligner hinanden
Men der findes sprækker, revner i byens række, hvor vinden, og lyset og livet kan trænge sig ind eller slippe ud. Og i en sådan sprække, midt i byens krop finder vi et hjerte
